Team Specialmontering

Et motocrossteam med ambitioner

Team Specialmontering stiller store krav til kørerne. Vi finder de talenter, der gør det, der skal til for at nå de mål, vi sætter i fællesskab. Vi hjælper dem til at nå det, de ikke kan alene.

Allerede i 2005 sponserede Special Montering Kenneth 'Freestyler' Thurm Nielsen, der vandt sølvmedalje ved EM i 125 cc junior det år - og blev også 2'er ved DM. I 2014 etablerede vi Team Specialmontering ApS, så alle ressourcer går til talentudvikling og talentstøtte. Vi har tilknyttet Kasper Jensen fra Kaj's MC som træner og talentudvikler.

Vi arbejder professionelt på alle måder. Både i forhold til kørere og til sponsorer, der får værdi for pengene. Ambitionen er at blive et af Danmarks mest attraktive team.

Teamet har altid kørt Yamaha. Det er pålidelige maskiner, der altid leverer varen. Både hvad angår kvalitet og hurtighed. Og så er det altid let at få reservedele.

Nyheder

VM-sølv til Team Specialmontering

Team Specialmonterings lyseblå teamdragter har fyldt godt ud på podierne i 2016 – både i DM-afdelingerne og til VM i Classic Cross. Ikke mindst derfor vil vi gerne sige TAK til vores sponsorer for økonomisk støtte og en helt enestående opbakning, interesse og deltagelse i vores sponsorarrangementer.

Det mest opsigtsvækkende resultat er Jens B. Skousens sølvmedalje i VM for hold, der blev afholdt i Nordirland. Næste år forsvarer Jens og resten af 66+-holdet medaljesættet i Danmark. Randers er hjemsted for verdensmesterskabet den 9. september, og vi glæder os til at bakke op om ham.

I det hele taget gik 2016-sæsonen bedre, end vi havde håbet, og præcis så godt, som vi drømte om. Takket være hårdt arbejde, klare mål, vilje til at opfylde ambitionerne og især DIN støtte som sponsor har alle Team Specialmonterings kørere haft en sæson, der som minimum levede op til forhåbningerne.

Foto af Autzen MX fotos

Michel Jørgensen #162

”Jeg vil gerne sige ekstra tak til alle, der har hjulpet min sæson undervejs. Uden hjælp, intet ræs,” skriver Michel, der kørte sin første sæson sammen med os i 2016.

Michel Jørgensen imponerede med en samlet tredjeplads i DM i B-MX2. Undervejs hentede han podieplaceringer i 4 ud af årets 5 afdelinger. Desværre ødelagde han skulderen i den sidste DM-afdeling i Næstved. Derfor handler 2017 især om at blive opereret og gøre sig klar til næste sæson.

Andreas Jørgensen #158

”Jeg er taknemmelig for det nye sæt tøj og klister, selv om jeg ikke kunne deltage i år på grund af min skade. Det var en dejlig overraskelse at der alligevel var tøj og udstyr til mig, da jeg var klar til det. Og tilmed tak for den rigtige gode modtagelse, jeg har fået af jer alle sammen til de fælles sammenkomster,” skriver Andreas Jørgensen.

Da han blev en del af Team Specialmontering for et år siden, stod han over for en ny operation af et kompliceret brud på armen. Derfor har han ikke kørt i den forløbne sæson. Alligevel har han hele vejen været en aktiv del af teamet, har støttet holdkammeraterne og deltaget trofast. Andreas har status som A-kører og er klar til et længe ventet comeback fra sæsonstarten.

Søren Rasmussen #522

”Jeg havde aldrig forventet at jeg ville slutte på en samlet 3. plads i DM, men det lykkedes. Jeg kunne ikke have gjort det uden den støtte jeg har fået fra jer og min familie. Så tusinde tak for den.” Søren Rasmussen debuterede også for teamet i 2016 og har som kun 15-årig imponeret med taktisk sans og stærk vilje. I løbet af efteråret gennemførte han f.eks. sit første maratonløb.

Søren sikrede sig en fornem samlet 3. plads i DM for 125b. Den kom i hus efter 3 imponerende podieplaceringer i de seks DM-afdelinger.

Foto af Autzen MX fotos

Victor Withen #31

”Tusind tak for støtten i år. På trods af en sæson med en del modvind, nåede jeg alle mine mål og delmål for sæsonen,” lyder det fra Victor, der kun har kørt motocross i to år. Alene hans oprykning til B-MX2 i 2015 vakte opmærksomhed, og han fortsætter med at imponere.

Allerede i sin anden sæson som motocrosskører var han så tæt på oprykning til A-klassen, at det kun var en regelændring, der hindrede ham i at komme op blandt landets bedste. Det blev til en samlet 8.-plads ved DM.

Jesper Kristensen #882

”Jeg vil gerne takke team specialmontering og alle vores sponsorer for, at jeg i 2016 kunne være en del af teamet. Det har været superfedt, og det har givet mig et boost og hjulpet mig til de flotte resultater, jeg har fået i år. Jeg glæder mig til sæsonen 2017 i en ny klasse hvor jeg skal køre Yamaha 250f.”

Jesper Kristensen levede som resten af teamet fuldt op til sine ambitioner i den forløbne sæson. 4 podieplaceringer i 6 DM-afdelinger blev det til. Det rakte til en imponerende samlet 2. plads 125b-rækken. Næste år går Jesper all in og stiller op i både 125b og B-MX2.

Jens B. Skousen

”Stor tak til alle sponsorer og til Thomas for, at jeg må være en del af Team Specialmontering. Uden jer tvivler jeg på, at sådan en gammel pensionist kunne komme så meget rundt på landevejene i Europa,” lyder det fra Team Specialmonterings grand old man Jens B. Skousen.

Han kan se tilbage på et 2016, hvor højdepunktet var VM-sølv for hold i klassen for kørere over 66 år. EM-serien faldt fra hinanden, da cyklen nægtede at deltage ved afdelingen i Holland. Herhjemme var han igen suveræn med sejre i 4 ud af 5 DM-afdelinger. Jens B. Skousen er still going strong og repræsenterer Danmark ved VM i Randers den 9. september i år.

Eventkalender

Find ud af hvornår vi deltager i løb, afholder sponsorarrangementer og meget andet!

Støt os

OK-170x86Nu kan du støtte Team Specialmontering gennem OK Benzins ‘Støt sporten’-kampagne. Hvis du knytter os til dit nye – eller gamle – OK-kort, betaler OK os et beløb, hver gang du køber benzin på et af selskabets standere over hel landet. Læs mere her

Team Specialmontering
Team Specialmontering02/25/2017 @ 4:17
Første træning for Jonas og Victor var i dag i Korskroen. Det var noget af et chok at komme til, da banen var virkelig mudret og svær, ikke ligesom 20 grader og solskin i Italien
Team Specialmontering
Team Specialmontering har tilføjet 2 nye videoer — her: Redsand MX PARK.02/22/2017 @ 8:17
Igår var en hård dag for Jesper, med en lang formiddags træning efterfulgt af et 30 minutters heat, samt sektionstræninger til slut. I dag har den stået på velfortjent hvile, så han er klar til en ny dag med ræs imorgen!
Team Specialmontering
Team Specialmontering har tilføjet 3 nye videoer.02/20/2017 @ 9:30
Jesper Kristensen #882 fortsætter den hårde træning i Spanien. Det blev i dag til en lang formiddags træning, efterfulgt af et 25 minutters heat, og til sidst to sektionstræninger. I den sidste video ses det, at når farten skal presses, må man engang imellem bide i jorden
Team Specialmontering
Team Specialmontering har tilføjet 4 billeder og en video.02/19/2017 @ 6:57
Jesper var igår for første gang ude, at prøve kræfter med en vaske ægte spansk bjergbane. En super teknisk bane, med mange stejle op og nedkørsler, super god træning til acceleration og nedbremsning!
Team Specialmontering
Team Specialmontering har tilføjet 2 billeder og en video.02/18/2017 @ 6:30
Så har turen for os i Italien nået vejs ende, og vi er på vej hjem mod kolde Danmark. Vi glæder os på Jespers vegne over, at han lige napper en uge mere i Spanien!
Team Specialmontering
Team Specialmontering
Team Specialmontering har tilføjet 3 billeder og en video.02/17/2017 @ 10:24
Så er turen ved at nå vejs ende for os i Italien, men Jesper fortsætter i Spanien, og får vidst lagt Yamaha'en lidt sidelæns